Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

Redaktør ansat til CBS’ nye medie

Skrevet af Anne Katrine Gottfred Jensen - Foto: Jørn Albertus - 15. november 2016 - 14:490 kommentarer

Mette Koors har haft sin første arbejdsdag på CBS. Hun er redaktør for det nye webmedie, som fra foråret 2017 skal kitte CBS sammen.

//

Mette Koors, just started her new job as editor at CBS – We are excited about launching a whole new media (in English) in 2017 – she is ready and we will send updates regularly here – also in English :)

Hvorfor vil du gerne være redaktør for CBS’ nye webmedie?
Fordi jeg synes, det er ret unikt, at man laver sådan et medie, og jeg synes også, det er ret modigt, fordi det er et uafhængigt medie. Det har man ikke mange steder. Og det er helt fantastisk, at jeg får lov til at bygge mediet op fra bunden. Jeg forestiller mig et super tjekket medie med masser af små film, podcasts, radioindslag og inddragelse af de sociale medier. Mit håb er, at det kan kitte CBS sammen. Det er vigtigt for mig at arbejde sammen med forskellige interessegrupper, så de kan guide mig til, hvad det er for historier, der er vigtige for CBS. Mediet skal ramme bredt – alt lige fra studerende, forsker, til ledelsen og kantinepersonalet, og det skal ramme ud af huset. Det er en kæmpe udfordring, som jeg glæder mig meget til.

Hvad skal brugerne glæde sig til, når det nye medie går i luften i foråret 2017?
Jeg håber, de bliver overraskede. De vil få noget, der skaber nærvær, og som er vedkommende. Jeg vil ikke lægge mig op ad traditionelle medier, men se på de nye medier, og hvordan de arbejder med målgrupper. Min dør vil altid være åben, og folk kan komme ind til mig, hvis de har noget, der kan blive til en god journalistisk artikel. Uafhængigheden er vigtig, for hvis alle skal føle, det er deres medie, skal mediet ikke være i lommen på nogen.

Blå bog
Mette Koors er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her har hun været redaktør og blandt andet beskæftiget sig med filmproduktion. Som kommunikatør beskæftiger hun sig desuden med strategier for sociale medier, ligesom hun har været studievært og redaktør på Tv2/Lorry. Hun har i en længere årrække stået bag Instituttet for Medietræning og Koors Kommunikation, hvor hun blandt andet har rådgivet virksomheder og ledere.

 

Kontakt Mette Koors på medie@cbs.dk og 41852528.

Tilføj kommentar