Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

Videnskaben fortalt i øjenhøjde til Science Slam

Skrevet af Mia Mathilde Hansen og Jannick Friis Christensen - Foto: Jannick Friis Christensen - 24. juni 2016 - 9:202 kommentarer
Ingen ville svare på Anker Brink Lunds spørgsmål om de læste Ekstra Bladet.

En tilbagevendende begivenhed til Folkemødet er Copenhagen Science Slam. Her deltog CBS’ Anker Brink Lund og stillede spørgsmålstegn ved, om vi som mennesker tror på noget, når vi ser det. Ifølge ham ser vi nemlig noget, fordi vi tror på det.

På Folkemødets anden dag, dannede Gæstgivergården i Allinge rammerne om det meget populære Copenhagen Science Slam.

Det er en konkurrence, som Politiken har stablet på benene med deltagelse fra tre forskellige universiteter, hvor tre udvalgte forskere får lov at tage forskningsresultaterne ud af de mørke ’laboratorier’ for at præsentere projekterne i øjenhøjde for befolkningen.

Man skal være skarp og kreativ, for man har kun 10 minutter til at vinde publikums gunst inden tilskuerne giver deres dom og dermed kårer en vinder.

Lasse Rimmer styrede løjerne og sørgede for, at publikum var klar til at blive klogere på de tre vidensområder, som handlede om, hvad menneskets plads i universet er i dag; om man stole på journalister; og om det virkelig er muligt at fremstille et levende organ via 3D-print.

Fysik er lidt ligesom sex…
Første mand på banen var forsker og lektor i atomfysik Troels C. Petersen fra Niels Bohr Instituttet på KU.  Hans nuværende projekt var af de tre repræsenterede forskere nok det mest komplicerede at forklare til den almene dansker på Folkemødet, men det slog ham ikke ud.

I stedet tog han begejstret kampen op, om end han havde gjort brug af et billigt kneb som bestod af ét styk nydelig assistent, to ure og en lummer læresætning som han afslutningsvis fyrede af på bedste forskermaner.

Hans projekt handler om at forklare sammenhængen i universet. Det kan man – ifølge Troels C. Petersen – sagtens finde ud af, man skal bare prøve at ødelægge ’puslespillet’ for at få en forståelse for, hvordan det er samlet.

Ifølge ham er universet nemlig bygget op lidt ligesom ure, og hvis man smadrer de to ure mod hinanden, vil man kunne finde frem til urværket og dermed også kunne kortlægge, hvilket dele der passer sammen og får uret til at tikke.

- Så ved at smadre de her to ure sammen, kan vi kortlægge universet og dets udefinerbare elementer, og ’vupti’ sådan skal det gøres, afsluttede den optimistiske atomforsker.

Skulle publikum stadig ikke være overbevist, lirrede lektoren lige en læresætning af om, at fysik er lidt ligesom sex: det har helt klart praktiske formål, men det er jo ikke derfor, vi gør det.

Du bliver hvad du spiser
CBS’ stillede med professor Anker Brink Lund, som lagde ud med at spørge, hvor mange blandt publikum, der anså Ekstra Bladet for at være en troværdig avis.

Det var der en enkelt, der gjorde. Til gengæld var der absolut ingen, som rejste en hånd i vejret på det næste spørgsmål om, hvor mange der så læser Ekstra Bladet. Altså ingen – i hvert fald ikke blandt publikum.

- Men hvor fanden ved I så fra, om Ekstra Bladet er troværdigt?, udbrød Anker Brink Lund retorisk.

Selvom det var Politiken Hus, der stod for arrangementet, var det ikke lykkedes professoren at opstøve dagens udgave af Ekstra Bladet – der var kun Politiken-aviser, og det var sådan set bare vand på Anker Brink Lunds mølle.

- Det illustrer sådan set meget godt min pointe om ekko-medier; at vi har brug for noget, der giver mening og stemmer overens med vores verdensopfattelse, forklarede han.

Pointen er, at folk opfatter medier som utroværdige, men at der faktisk ikke er særligt mange fejl at finde. Til gengæld kan 98% af journalister finde fejl i andre journalisters arbejde mindst én gang om ugen.

Som forbrugere af nyheder tror vi det altså ikke, når vi ser det. Vi ser det faktisk først, når vi tror det, og derfor er det vigtige ikke, hvad medierne bringer, men hvad de ikke bringer.

Organ printing - en nørd fortæller
Sidste bidrag var David Bue Pedersen, fra Det Tekniske Universitet. Han lagde kortene på bordet da han betrådte scenen;

- Hej jeg hedder David, og jeg er nørd.

DTU-forskeren var stillet op til Science Slam for at fortælle om de nyeste tiltag inden for 3D print, hvor man i løbet af de seneste år er begyndt at printe alt fra pizzaer til legoklodser og nu også organer.

Selve processen for organ-printning er ifølge forskeren egentlig ganske simpel. Man tager blot noget organisk væv, og blender det til fx en blodåre smoothie. Dernæst tager man en sukkermasse, ligesom når man producerer holdkæftbolsjer, og laver et lille sukkerør. Det dypper man så i den blodige masse, hvor cellerne fordeler sig og lever af sukkeret.

- Og hvorfor gør vi det så?, spurgte David Bue Pedersen de nysgerrige tilhørere retorisk, og tilføjede:

- Det gør vi, så vi kan forske i at lave reservedele, så man ikke skal kæmpe med systemet, ventelister og at ens krop frastøder organer, når man først har fået ét.

Han mente, at hans forskning gjorde op med de etiske aspekter og problemstillinger der ligger i, at man som organpatient skal håndtere de psykiske men ved at have et fremmedlegeme i kroppen og de spekulationer, det medfører.

Nørderi til UG
Om det var selvproklameringen som nørd, eller den simple sukkerforklaring som gjorde, at forskeren fra DTU vandt Science Slam konkurrencen på Folkemødet vides ikke.

Men pointerne talte deres eget tydelige sprog. Lasse Rimmer kårede dermed David Bue Pedersen som klart overlegen vinder med et snit på 4,8 point ud af 5 mulige.

Dette medførte en hujen og klappen langt ud over det sædvanlige, og der var ingen tvivl om, at Science Slam og dette forskningsprojekts muligheder fremover vil være med til at røre mange af de tilskueres liv fremadrettet, og det var jo hele pointen med eventen.

 

Kommentarer

Jeg kan huske Anker Brink og det var helt overvældende et foredrag.

Hvad synes du?

Jeg kan huske Anker Brink og det var helt overvældende et foredrag.

Hvad synes du?