Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

Alumni Day 2017: Mød tidligere medstuderende

Skrevet af Matilde Hørmand-Pallesen, CBS Communications - 2. maj 2017 - 10:435 kommentarer
- Alumni Day er en god mulighed for potentielt at møde gamle ’klassekammerater’, men samtidig også at møde nye folk, siger Graduate Program Manager for optikerkæden Specsavers og CBS-alumne Kristina Bølling, som har købt billet til Alumni Day.

Tag med flere hundrede andre til Alumni Day 2017, hvor du kan møde dine gamle klassekammerater, forskere fra CBS og nyde lækker mad og forfriskninger.

Dagen hvor flere hundrede alumner mødes på CBS ligger lige om hjørnet. Igennem de seneste hundrede år har alumner fra CBS hver især skrevet deres historie, der alle er blevet en del af CBS’ samlede fortælling. I den ånd inviteres alle tidligere studerende til at vende tilbage til CBS for at være en del af Alumni Day den 19. maj.

Her vil det være muligt at gense tidligere medstuderende, opleve CBS-fællesskabet gennem oplæg om den nyeste forskning fra nogle af CBS’ dygtigste kræfter og at nyde lækker mad og forfriskninger.

Læs hele programmet

En af de mange tilmeldte er Kristina Bølling. Hun blev uddannet i 2008 og har en kandidatuddannelse i Business English and Intercultural Business Studies fra CBS. I dag er hun Graduate Program Manager for optikerkæden Specsavers og er ansvarlig for deres nordeuropæiske udviklingsprogram for nyuddannet optikere.

Hun ”ser frem til en spændende og inspirerende dag og aften” og har valgt at tage et par kolleger under armen, som også er CBS-alumner:

- Siden jeg blev færdig med min kandidat fra CBS er kontakten med dem, som jeg gik på hold med løbet mere og mere ud. Derfor er Alumni Day er en god mulighed for potentielt at møde gamle ’klassekammerater’, men samtidig også at møde nye folk, siger hun.

For Kristina er gensynet med CBS en god mulighed for at netværke.

- Det har altid været naturligt for mig at connecte folk på kryds og tværs. Hvis jeg ved, at en i mit netværk leder efter en vis profil, ekspertise eller service, og jeg møder en person som matcher dette, så vil jeg gå langt for at de to connecter, siger hun.

Er du alumne og har ikke erhvervet din billet endnu, kan du følge linket her:

Tilmeld dig Alumni Day

Praktisk information

Dato og tid: 19. maj 2017, kl. 15.30-21.00

Sted: Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

 

 

 

Kommentarer

Det lyder som et spændende event.

Det vil jeg helt sikkert komme og besøge :)

Er selv tidligere CBS-elev '10. :)

Mvh.

Thomas P.
https://firma-nyt.dk
https://pressemeddelserne.dk

Hvad synes du?

Det var et rigtig fint arrangement. Der var desværre ikke mange med fra mit studie. Cand Merc IBS årgang 2010.
Men vi stødte ind i flere andre, blandt andet en flok vi har læst på bacheloren med også.

Vi har i hvert fald aftalt at vi kommer igen i 2018, hvilket vi glæder os til.

Mvh
Kasper
Stifter af https://forbrugsguiden.dk/

Hvad synes du?

Den slags networking arrangementer bør der være mere af.

Hvad synes du?

Alumni Day er et hamrende godt tiltag og arrangement, som jeg ved mange glædeligt deltager i. Derfor håber jeg bestemt også, at det er en tradition, der kommer til at vare ved og det bliver arrangeret endnu en gang i 2018!

Mvh,

Markus fra http://test-basen.dk

Hvad synes du?

Jeg plejer at deltage, men siden jeg flyttede til Aarhus, for nogle år siden, har jeg ikke haft mulighed for at komme. Jeg vil råde alle, der er i tvivl om de skal deltage om at tage af sted. Det er et rigtig spændende tiltag og kan udvide ens netværk betragteligt.

Hvad synes du?

Tilføj kommentar