Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.
Den første udgave af CBS OBSERVER på tryk altså.

CBS OBSERVER magtede aldrig helt at omstille sig til den digitale virkelighed, så beslutningen om at lukke bladet til fordel for et nyt medie på den baggrund er forståelig, men vi må ikke glemme at husavisen har spillet en vigtig rolle i CBS' og Handelshøjskolens nyere historie.

Det var ikke fordi, det væltede ind med sympatitilkendegivelser, da det for lidt over to uger siden temmelig pludseligt blev gjort bekendt for omverdenen, at CBS OBSERVER skulle lukke. Nogen mails, telefonopkald og facebookopslag blev det dog til. Men de handlede ikke så meget om, at avisen skulle lukke, men langt mere om Bjørn Hyldkrogs og mit velbefindende og fremtid på CBS.

En enkelt anførte, at hun ikke kom til at læse det nye medie, fordi det var på engelsk, en anden ville høre om han skulle på barrikaderne og kæmpe for os, og en, der også har været på mediet engang, takkede på Facebook Bjørn og jeg for at kæmpe for demokratiet på CBS og kaldte lukningen for slutningen på en (demokratisk) æra.

Og ja, det har været en æra og en ære at være her, og derfor jeg tillader mig for et øjeblik at stoppe op for at hylde et medie, der har været der, mens CBS gennemlevede de vigtigste kapitler i sin nyere historie, hvad enten det var internationaliseringen, de første CBS Case Competitions, tilblivelsen af CBS campus på Frederiksberg eller en rektors og en bestyrelsesformands fald, vi medarbejdere og studerende var vidner til. Eller noget helt tredje.
 

CBS OBSERVER var godt med ved en af de meste dramatiske begivenheder i CBS historie, da såvel rektor som bestyrelsesformand forlod CBS inden for få dage i 2011. Selv skrev jeg artiklen nederst til venstre. Den er jeg stadig stolt af.

Egentlig synes jeg, vi burde holde en festlig begravelse for OBSERVER-huset, men sådan bliver det vist ikke.

Vi skal videre og se fremad, som man siger.

Ildsjælenes blad

Kræmmerhuset og senere OBSERVER har med sine mange ildsjæle på forskellige poster spillet en vigtig rolle i CBS’ nyere historie. Det er min påstand, der selvfølgelig er farvet af mine mange år på bladet, hvor vi efter min mening har haft de skarpeste hjerner, dygtigste forskere, mest kollegiale kolleger og dygtigste studerende i vores bestyrelse og redaktion.

Det har saftsusemig været sjovt, selv om det også har været surt og opad bakke ind imellem. For OBSERVER-huset har som CBS måttet kæmpe for ressourcer og plads og har ind imellem fået nogle ganske alvorlige hak i tuden.

Jeg skal være den første til at medgive, at CBS OBSERVER her til sidst var blevet træt, som jeg også – forholdsvis diplomatisk - har givet udtryk for til fagbladet Journalisten.

Jeg har været på CBS OBSERVER i 21 år og fire måneder. Jeg er den, der har været ansat på mediet længst, jeg har arbejdet sammen med nogle af bladets grundlæggere og alle ansatte ansvarshavende redaktører. Jeg har selv været ansvarshavende redaktør i perioder. Jeg har været med til at lukke webdelen af bladet tidligere, senere også papiret og jeg har været med til at relancere bladet i flere omgange.

Nyhed om HA IB fra den første avis, jeg var med til at lave.

Der er et vist element af gentagelse i en karriere på CBS’ redaktionelt uafhængige avis som nu lukker for at blive erstattet af noget andet indtil videre ret ubeskrevet.

Det afgørende spørgsmål er nu om CBS’ kommende universitetsmedie ikke ender i nogen af de samme kampe, som OBSERVER har været igennem og om det magter at få lavet journalistik, der på en målbar måde viser sig at være relevant for både medarbejdere og studerende på CBS.

Mere for flere

Ved alle relanceringerne er det gået igen, at avisen, skulle være ’noget mere for flere’. Det kan diskuteres hvorvidt den så blev det, men det har været intentionen.  
 

Fra mit startår på bladet 1995. En bærbar MAC kostede stort set det samme dengang, men så anderledes ud.

Nu skal vi have en nyt medie, der skal være noget mere for flere og henvende sig bedre til især de mange udlændinge på CBS.

Kampen for at få skabe mere debat og involvering af medarbejdere og studerende i dets spalter fortsætter, er jeg sikker på.

Held og lykke med det til den nye redaktion! Jeg skal gerne selv yde en indsats som almindelig vrissen læser og sende et debatindlæg engang imellem. Det ser jeg frem til devil.

Debatten der svandt

Da Kræmmerhuset blev relanceret i 1997 med flere ressourcer og ny ansvarshavende (Bjørn Hyldkrog) efter en lidt længere proces end den, CBS OBSERVER har været igennem det seneste år, var det blandt andet formålet, at det skulle være mere for de studerende og at der skulle være mere debat.
 

Fra den første større relancering af avisen med Jens Gunst som bestyrelseformand. Skribenten er Karen Stetting en af avisens grundlæggere. Artiklen kan downloades i pdf nedenfor.

Hen ad vejen blev det klart et bedre blad for de studerende, men debatten svandt ind.

En gennembladning af gamle numre viser, at der var mere debat i 90erne, hvor man ikke mente, der var nok, end der var i 00erne og i 10erne. Det er der flere årsager til.

En er, at avisens founding fathers selv brugte den som platform for deres ytringer. De var af og til mere debattører end journalister og skrev ’kommentager’.

Afdøde professor Torben Agersnap, der var VIP-redaktør i begyndelsen af 80erne, gik ikke af vejen med en rask lille debat med undervisningsminister Bertel Haarder på forsiden af Kræmmerhuset! Det var noget af det, vi lavede om på ved den store relancering i ’97.

Sådan så avisen ud efter den første relancering.

Universitetsloven gav ansatte mundkurv på

En afgørende barriere for debat i bladets spalter er efter min mening Universitetsloven fra 2003, der tog livet af universitetsdemokratiet bortset fra i studienævnene. En anden barriere, som nok er en følge af den første, er en kulturændring blandt de ansatte – især TAPerne. De studerende har altid været synlige med deres meningers mod.

Professor og daværende VIP-redaktør, Torben Agersnap, gik ikke af vejen for en lille debat med Bertel Haarder på forsiden af Kræmmerhuset i 1983.

De mange nye ledelsespositioner efter universitetsloven gjorde det svært at drive en redaktion med medarbejderrepræsentanter, såkaldt valgte VIP- og TAP-redaktører. Bjørn og jeg jokede med, at hvis VIP-redaktører som Nicolai Foss eller Søren Wenneberg (senere Barlebo) kom for langt frem i skoene med kritisk journalistik, så fik de bare et center eller et institut, de skulle være ledere af. Og det fik de sgu!

Medarbejderne vil ikke ytre sig

Hvor det tidligere var ledelsen af Handelshøjskolen, der ikke fandt det formålstjenligt at hænge det beskidte vasketøj ud offentligt eller ’skide i egen rede’ blev det efterhånden en stor del af CBS medarbejdere, der så verden sådan. De var blevet ’corporate’.

I dag er det CBS’ direktion, der understreger vigtigheden af den redaktionelle uafhængighed.

Vi i redaktionen må til gengæld kæmpe for at få almindelige medarbejdere til at medvirke i artikler af kritisk art, for de kan ikke se det karrierefremmende i det og deres ledere kan finde på at blande sig i deres ytringer. Jeg glæder mig til at se, hvad CBS’ nye medie vil gøre ved den problematik, som er vigtig også for CBS i mine øjne.

Tavshed fører ikke til innovation, det gør debat til gengæld en gang imellem.

Vi har ikke kompetencerne

Når OBSERVER-huset ved midtnatstid er historie på CBS, så er det et resultat af redaktionens mangel på formåen i forhold til det, bestyrelsen gerne vil i fremtiden. Det skal jeg være den første til at beklag og tage ansvaret for.

Vi har i min optik tænkt for meget som skrivende og har ikke magtet omstillingen til at være et digitalt medie med tryk på i stedet for et trykt medie, som vi selv lavede ved hjælp digitale værktøjer. Denne karakteristik handler om alle i redaktionen og bestyrelsen for mediet, også de studerende.

Jeg for min del har et problem med at redigere på engelsk, det er mit engelsk simpelthen ikke godt nok til. Jeg er også i stærk tvivl om, hvor mange læsere, der vil være til engelske nyheder på CBS kommende medie. 

Jeg ved godt, at mange CBS’ere er vant til at læse ting på engelsk og jeg skal nok følge med - jeg abonnerer selv på New York Times, men hvor mange der egentlig gider nyheder på engelsk ved man ikke noget om. Man ved til gengæld, at en del medarbejdere ikke behersker engelsk særlig godt. Det nye medie bliver ikke deres, men jeg ved heller ikke om det gamle har været det.

Det med engelskkompetencer var også et problem på CBS i oktober 2000. Manden med ryggen til på billedet er Kurt Jacobsen, senere bestyrelsesformand for CBS OBSERVER og også i spidsen for det kommende ny medie på engelsk.

Styr på det digitale

Til gengæld har jeg vist nogenlunde styr på det digitale. Jeg har været bygherre og udviklingschef på CBS OBSERVER i dets forskellige webinkarnationer og det er et state of the art site, der kan det samme som dagbladssites og det er jeg stolt af at have været med til at bygge.

Mine bedste kolleger de senere år har været eksterne i form af Martin Larsen, Martin Jørgensen og Steven Snedker fra Vertikal.dk, der har været udviklere af sitet. Vi har haft det sjovt og fået noget rigtig godt op at køre for ganske små midler.

Kanten blev væk

Den allerstørste udeladelsessynd, vi har begået de senere år – for indtil 2014 gik det godt med vækst i brugere og læsninger af vores artikler – er, at vi har lavet for lidt journalistisk kant og løbet for meget efter, at få sendt en masse nyhedsbreve ud, fordi vi kunne tjene penge på det.

Det var strategiske valg, der også var taget i vores bestyrelse, at vi skulle tjene flere penge på annoncer. Bestyrelsen dengang ville både have mere journalistisk kvalitet i form af kant (og ikke filosoffen Immanuel Kant, som bestyrelsesformand og professor Steen Thomsen spøgefuldt understregede) og flere penge i indtægtskassen, og det har vi ikke haft kræfter til i redaktionen, der også på sin vis er blevet ramt af Fremdriftsreformen.

Vores studenter har simpelthen ikke den samme tid og engagement at lægge som før i tiden.

Efterhånden løb vi efter de hurtige og små nyheder og forskræp. Det var der ikke meget journalistisk kvalitet i.

Journalistisk kant havde vi ellers godt med indtil 2014, hvor de to mest læste artikler var resultat af det, jeg kalder Jannick og Mia-effekten navngivet efter de to studenterskribenter, der skrev artiklerne, der også er de mest læste artikler i de seneste tre år.

Din karakter ER afhængig af, hvem der bedømmer

Teknisk fejl gav dumpekarakter og omprøve

Medarbejderne blev svigtet, men svigtede også selv

Medarbejderne har vi ikke gjort nok for og det er der flere grunde til. For det første måtte vi bare erkende, at ordningen med tillidsmandsudpegede redaktører simpelthen ikke fungerede længere. TAP-redaktørerne måtte lave deres artikler som merarbejde ud over den normale arbejdstid. VIP-redaktørerne havde også dårligt med tid.

Så vi havde ikke nogle almindelige medarbejdere med indsigt i, hvad der sket rundt omkring på CBS, som skribenter længere.

For det andet faldt medarbejdernes engagement i bladet stille og roligt efter CBS store krise i 2011. Dog med et enkelt revival, da CBS i slutningen af 2014 skulle skære i VIP-bestanden.

Med enkelte prominente undtagelser har der simpelthen været for lidt engagement fra de ansattes side i bladet. De har altid gerne fortalt os om gode historier, vi kunne skrive, men de har ikke villet være kilder i disse historier.

Den udfordring får det nye medie også, hvis man her på professionel journalistisk vis ønsker at lave det medarbejderne og de studerende gerne vil have: kvalitetsjournalistik med kant.

Med lukningen af CBS’ webavis siger vi på godt og ondt farvel til de en af de sidste reminiscenser af gode gamle Handelshøjskolen i København. Når avisen var bedst var der kant på og masser af debat. Det kneb det med her til sidst.

Nu må andre tage over, og det er jeg dybt sørgmodig over, men jeg er også lettet, fordi jeg stadig har et job på CBS og stolt over det, jeg trods alt har været med til.

Farvel OBSERVER-huset!

Kommentarer

For at se, hvad der rører sig blandt de studerende, har vi med interesse fulgt med på cbsobserver. Vi (Studiejob-danmark.dk) håber derfor, at det nye internationale medie bliver mindst lige så inspirerende. Tak for et til enhver tid godt magasin, som I har udgivet.

Hvad synes du?

Tilføj kommentar