Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

CBS’er får årets DB Schenker pris

Skrevet af Anne Katrine Gottfred Jensen - Foto: Marie Gradman Andersen - 31. august 2016 - 11:220 kommentarer
Det var Sales Director hos DB Schenker, Kent Larsen, der overrakte prisen til Mats Klevengen Haugom i Dalgas Have.

DB Schenker prisen, der hylder dygtige unge talenter inden for Supply Chain Management, er blevet overrakt til Mats Klevengen Haugom fra CBS.

Gæstetalere fra blandt andet Google, Danfoss og Weber State University gav i sidste uge i forbindelse med DB Schenkers Summit deres bud på, hvordan ny teknologi vil forandre produktions- og logistikvirksomheders måde at arbejde på. Det kulminerede med uddelingen af DB Schenker prisen for årets bedste cand. merc.-speciale inden for Supply Chain Management.
Mats Klevengen Haugom fra CBS vandt torsdag prisen for sit speciale Additive Manufacturing – a New Paradigm in Manufacturing Operations. DB Schenkers Summit blev afholdt i samarbejde med CBS, og årets tema handlede om ny teknologis indflydelse på Supply Chain Management.
 
Fra Mats Klevengen Haugom lød det:
 
”Det er selvfølgelig en ære at vinde en pris med så meget prestige blandt mange dygtige nominerede kandidater. At man allerede som ung nyuddannet bliver behandlet som en professionel iblandt så mange industri-eksperter er ekstremt motiverende.”