Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

CBS' nye institut har fået et navn

Skrevet af Dorte Salskov-Iversen - Foto: Bjarke MacCarthy - 11. januar 2017 - 14:000 kommentarer
Medarbejdere fra Department of Management, Society and Communication bliver samlede i midten af august 2017 i CBS' Dalgas Have Campus.

Det nye institut på CBS, som pr. 1. januar 2017 er et resultat af fusionen mellem Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse og Department of International Business Communication, er blevet døbt Department of Management, Society and Communication (MSC).

Department of Management, Society and Communication (MSC), som er tvær- og interdisciplinær ved fødslen, samler forskning inden for ledelse, kommunikation og den bredere samfundsvidenskab med et specielt fokus på studiet af organisationer i globale miljøer og organisationers relationer i en bred kontekst. Dorte Salskov-Iversen er institutleder, og Annika Dilling er sekretariatschef.

MSC er en væsentlig leverandør af forskningsbaseret undervisning til en bred portefølje af studier, som omfatter bachelor-, kandidat- og ph.d.-supervision og undervisning, samt en executive-uddannelse inden for Responsible Management/Leadership, Corporate Responsibility and Sustainability, Business and Development med vægt på nye økonomier/vækstøkonomier såvel som social entrepreneurship og innovation, og Organisational Communication og herunder Corporate Communication, Strategic Communication, Marketing Communication, Leadership Communication, Communication and Digital Transformations, International Business Communication.

MSC er beliggende i CBS' Dalgas Have Campus. Dog vil alle medarbejdere først være fysisk samlede i midten af august 2017. Indtil da vil en del af MSC forblive i CBS' Porcelænshave Campus. MSC's elektroniske identitet er under opbygning og forventes at være oppe at køre i midten af februar.