Medie.cbs.dk er lukket pr. 15. maj 2017. CBS Wire har overtaget som CBS' uafhængige medie. Følg med på cbswire.dk.

Brugbar europæisk guide til legater og stipendier

Skrevet af Lea Gerhard Porsmose Hansen - Foto: © Hlavkom | Dreamstime.com - European Money Photo - 22. april 2015 - 13:471 kommentar
Der kan ligge nogle udenlandske penge og vente på dig et sted. Tjek efter i European Funding Guide.

Selv i det dejlige forårsvejr må en del studerende sidde foran computeren for at finde penge til at finansiere udveksling og andre studieudgifter. Heldigvis er der hjælp at hente også internationalt.

Studerende og deres økonomi er et tilbagevendende emne i medierne, både hvad angår SU, spareråd, arbejde, legater og meget andet. Finansiering af studier og udvekslingsophold fylder i de studerendes hverdag.

Det gælder også når man skal søge legater eller anden finansiering til sit studie.

Det er der heldigvis mange organisationer der er opmærksomme på, og internettet bugner med forskellige tilbud om hjælp. Et eksempel er European Funding Guide, som er en hjemmeside organiseret af en tysk non-profit organisation.

En organisation baseret på egne erfaringer

Det er to tidligere Ph.d.-studerende, Mira Maier og Alexander Gassner, fra Tyskland som har startet  European Funding Guide, der gratis vil hjælpe studerende med at finde finansiering til deres studie. Det er uanset om det er til udveksling, praktik, bøger, studieture eller bare generelle leveomkostninger.

Idéen stammer fra grundlægger Dr. Mira Maier’s egne erfaringer i legat-junglen. Da hun skulle søge om finansiel støtte til hendes Ph.d., oplevede hun, at det tog hende flere uger bare at finde de legater, som passede til hendes profil.

Det fik hende til, sammen med Alexander Gassner, at stifte non-profit organisationen Initiative für transparente Studienförderung, (ItS), som har til formal at skabe gennemsigtighed i finansieringsmulighederne for studerende, og dermed give alle nemmere adgang til de mange forskellige tilbud.

Støtte fra den Europæiske Kommission

ItS lancerede myStipendium i Tyskland i 2011. Det er en side der hjælper tyske studerende med at finde finansiering til studierne. Da siden kom op på 80.000 besøgende om måneden, besluttede grundlæggerne at lave en tilsvarende side til resten af Europa.

I september 2014 blev European Funding Guide en realitet. Konkret betyder det, at studerende i 16 forskellig europæiske lande nu nemt kan blive matchet med over 12.000 finansieringsmuligheder.

For bedst muligt at finde frem til de mange forskellige fondsmidler, samarbejder European Funding Guide med mange forskellige skoler og universiteter rundt omkring i Europa. Derudover er de co-funded af den Europæiske Kommission.

Fokus er at gøre det nemt for brugeren

Eftersom at formålet med hele projektet er at gøre systemet mere gennemsigtigt og overskueligt for de studerende, er siden bygget op således, at man som bruger bare skal taste nogle informationer ind om sig selv, og så finder matematiske algoritmer de relevante legater og fonde.

Det betyder at man stadig selv er nødt til at sortere lidt i det algoritmen foreslår, men det er en væsentlig formindsket arbejdsindsat, og man kan i stedet fokusere sin energi på rent faktisk at få søgt legaterne.

Der er nemlig brug for masser af overskud når man skal have sendt ansøgninger ud til mange forskellige organisationer. Et faktum som ItS også godt er klar over, de tilbyder derfor også hjælp og inspiration til ansøgningen.

Gode råd til ansøgningen

På hjemmesiden kan man finde forskellige råd og tips til hvordan man både skriver en ansøgning, sender en ansøgnings-mail, brillerer til samtalen og ligeledes hvordan man undgår at miste et stipendiat igen.

Blandt andet skriver de, at det er vigtigt at man sender en personlig ansøgning ud, som er tilpasset lige netop den organisation og det legat man søger. Derudover bliver der lagt vægt på, at mange organisationer tjekker ansøgere ved en simpel google-søgning, samt på sociale medier.

De har også de helt åbenlyse råd, såsom at tjekke igennem for fejl, sikre sig at man ikke overskrider ansøgningsfristen og at man opfylder de krav organisationen har til vedhæftet information.

Mange alternativer

Som tidligere nævnt findes der mange forskellige muligheder for at få noget støtte når man bevæger sig ud på sin finansierings-færd. Her er der samlet nogle forskellige eksempler.

https://e-campus.dk/cybercampus/legater
http://www.fundraising.how/
http://www.fundraising.how/dan-blog
http://www.legatbogen.dk
http://www.legatmidler.dk
https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870970-basis%3A51469259
http://www.legater.net
http://www.legatnet.dk
http://www.legatregistret.dk
http://www.danmark.legater.nu
http://studenterguiden.dk/legater
http://www.edu-danmark.dk/universiteter/finansiering/legater